fbpx
Forside 22018-10-01T08:21:01+00:00

FYSIOTERAPI

Hos mig er du fuldt i fokus – du er eksperten på smerterne i din krop og sammen finder vi en holdbar løsning.

Velkommen på min klinik for fysioterapi. Jeg hedder Mikkel og holder til i et roligt lokale hos Awesome Beauty Care i Slagelse. Jeg er Fysioterapeut med en videreuddannelse indenfor MT (manuel teknik). Jeg har de sidste 3 år deltaget på idrætsfysioterapi kurser sammen med de dygtigste Fysioterapeuter og jeg har på disse kurser dygtiggjort mig indenfor akutte idrætsskader.

Jeg arbejder udfra Mulligan Concept, som er et fantastisk værktøj for mig til at løse problemet her og nu. Jeg arbejder meget manuelt og min tanke er at en effektiv behandling både indeholder behandling og træning. Lændehold, nakkesmerter og hovedpine løses oftest meget hurtigt med Mulligan Concept.

Jeg har arbejdet fast på en klinik i 16 år på klinik, så jeg er godt rustet til at tage mig af alle former for problemer. Min styrke ligger i de akut opståede problemer som lændehold, hold i nakken, hovedpine og albueproblemer.

Rolige omgivelser
Smertefri bevægelse
Effektiv behandling
Nem tidsbestilling
Lokale i Slagelse

Fysioterapi

BEHANDLINGER:

Fysioterapi

BEHANDLINGER:

RYGSMERTER

Sammen arbejder vi med specifikke øvelser, der er designet til dig og dine rygsmerter. Du får designet et individuelt øvelsesprogram der tager højde for netop din ryg og gennem undersøgelser hjælper jeg dig med den rette behandling og træning for dine rygsmerter og udfordringer.

HOVEDPINE

Jeg arbejder udfra to typer smerter: migræne og hovedpine. Migræne er en medicinsk tilstand. Ved behandling af hovedpine arbejder jeg meget med bevægeligheden af nakkehvirvler, er man fri i bevægeligheden er man oftest også hovedpine fri. Jeg tilrettelægge et individuelt behandlingsforløb, som består af forskellige teknikker og øvelser.

KNÆSMERTER

Smerter i knæ og ankler skyldes ofte for megen eller forket belastning. Smerter i knæ og ankler kan ofte afhjælpes igennem den rigtige træning og behandling. Jeg har bred viden og erfaring i udredning, behandling samt træning af belastningsrelaterede problemstillinger i knæ.

HOFTESMERTER

Smerter omkring hoften er ikke ualmindeligt, eksempelvis på grund af problemer i hofteleddet eller som en isoleret skade. Tit kan en genindlæring af den rigtige bevægelse være nok til at løse dine problemer og skabe en bedre muskelbalance omkring hoften, så bevægelserne kan foregå mere hensigtsmæssigt.

LÆNDEHOLD

Har du fået smerter i lænden? Fysioterapi har til hensigt at lindre dine lændesmerter, og hvis øvelserne og behandlingen er den rigtige for dig, kan du med Mulligan Concept tit forvente at smerten er væk straks efter behandling.

ALBUESMERTER

Tennisalbue, golfalbue og musearm – kært barn har mange navne. Jeg arbejder målrettet på at finde årsagen til dét, der udløser smerten i din albue. Når vi finder årsagen, kan vi behandle den og hurtigere få dig klar og smertefri igen. Har du en kompleks tennisalbue som jeg ikke kan løse, henviser jeg til hvad jeg synes er rigtigt.

COMPUTERHOLDNING

Mange af os har problemer med dårlig holdning, rundede skuldre og fremskudt hoved efter for mange timer ved computeren. Med målrettet behandling og ændring af bevægelsesmønster, kan man hindre kronisk udvikling og langvarigt fravær fra arbejde, aktivitet eller sport.

FODSMERTER

Mange oplever smerter som forstuvet ankel, achilles problemer og fodrodsknogler – og smerter i fødder og ankler påvirker balance og holdning i resten af kroppen. Derfor er det vigtigt at få behandling, når der opstår smerter i disse områder. Årsagerne til smerterne kan være mange.

MIDT RYGSMERTER

Smerter i området mellem skulderbladene og trækninger ud i armen er hyppige symptomer ved for meget stillesiddende arbejde. Dårlig arbejdsstilling kan belaste ryggen på grund af dårlig holdning og arbejdsstilling. I samarbejde med dig finder vi den helt rigtige behandling.

MIKKEL HAGEMANN

Fysioterapeut

Jeg hedder Mikkel Hagemann og jeg er født og opvokset i Nordjylland. Jeg flyttede til København i 1995 og startede med at arbejde i en børnehave. Dernæst tog jeg et halvt år på Oure Idrætshøjskole. Da jeg kom tilbage til København efter Oure, arbejdede jeg forskellige steder i København indtil jeg startede på Fysioterapeut uddannelsen i Næstved og var færdiguddannet i februar 2001.

Efter jeg blev færdiguddannet Fysioterapeut, har jeg været på klinik i både Slagelse, Tølløse, Skælskør, Sorø og nu 4 dage om ugen i Kalundborg. Udover mit arbejde, er jeg meget sportsinteresseret og træner fodbolddrenge i min fritid.

BOOK TID ONLINE

BOOK TID ONLINE

Book behandling onsdag kl. 08.30-16.00 og fredag kl. 08.30-15.30 (kontakt for andre tider).
Jeg kan også kontaktes for akutte behandlingstider lørdag og søndag.
Ring eller skriv på +45 28 79 11 51, så kontakter jeg dig for en tid.
Find mig på 1 Jernbanegade i Slagelse hos Awesome Beauty Care.

BOOK TID ONLINE